Kongenshus Mindepark summede af liv
Som vist andetsteds på hjemmesiden var der traditionen tro leben af pointerfolket m.fl. den første weekend i februar . Jens Have havde indkaldt til træning og ledede dagen på venlig vis, og fru Birthe havde atter bagt kage. Hvor er det rart at være med i det fælleskab.
Kongenshus strækker sig over 1200 ha. Det ligger i hjørnet af den gamle Alhede, hvor bl.a. salig Blicher tyede hen, når han trængte til fred og vederkvægelse i sjæl og sind. Vi brugte faktisk kun en lille del af terrænet.
Måtte man kløjs i verdenhjørnerne, behøver man bare at kigge på et af de sparsomme træer. Det blæser fra vest i Jylland.
Søren Alsbjerg og jeg mindedes den furore, der var i 1959, hvor en forvirret man fra Daubjerg satte ild til lyngen. Der udviklede sig så kraftig røg, så det kunne ses i miles omkreds. Det var en katastrofe, mente man. – Og så skete miraklet i løbet af 2-3 år lå de svedne sletter hen i det flotteste lyngtæppe, man nogensinde havde set.
2
I dag laver man bl.a.lyngpleje ved afbrænding nogle steder i Mindeparken, andre steder slår man lyngen og presser det i baller, som bliver sendt sydpå og bl.a. bruges i faskiner i Vadehavet.
En købmand indkøbte i 1913 400 rener og hyrede en samefamilie til at passe dem. Det blev en stor turistattraktion, men ellers en fiasko. Efter 10 år var der kun 3 rener tilbage.
I dag græsser store fåreflokke i området omkring det smukke hotel, hvor der også er et naturcenter.
Der er sparsomt rensdyrlav og en del tyttebærris, bestemt ikke Kanaens Land, men får er nøjsomme dyr.
3
Plads i shelterne går efter ’først til mølle princippet.’ Vi gik jo i tre hold.
Fugle eller mangel på samme på ens træningsterræn er et uudtømmeligt emne med mange bekymrede blikke. Nå, det er heldigvis sådan, at man først rigtig ved noget om det, når fuglene er udparrede.
Store smil trak vores nye hjemmeside, der fik mange rosende ord med på vejen. Godt og flot arbejde af dens fædre.
Vi er heldigvis en klub, som får stadig flere piger i vores flok.
Kamilla Hansen fra Struer har hentet sin pointer i England. Anne B.Hansen er jo efterhånden ved at være en veteran i klubben.
Om søndagen var vi knapt så mange, men vejret var lidt mildere om formiddagen om end lidt tåget.
4
Der blev fundet 3 agerhøns i alt, men vi så nu en del fald af høns. Man prøvede jo at sætte familieflokke ud på heden, men det havde ingen effekt, så det er man nu stoppet med.
Om søndagen var Frederik med sin far.
Med en Spiderman kasket på inden under hætten kan man sagtens klare at gå i sådan en smule lyng.
Jeg synes, at vor klub har en imponerende række tilbud om fællestræning i diverse landsdele hen over foråret.
Hvor er det godt, at så mange stiller terræn til rådighede til fælles bedste. Vi skal huske at skønne på dem, når vi mødes.
I de seneste år har man gjort rigtig meget for publikum i Mindeparken. Der er rejst et flot tårn og opsat flot information.
Tag familien med på tur derud en sommerdag. Der venter en stor naturoplevelse.
NMO, februar 2017
5