Juli måned gik turen op til Tana Bru i Norge – 2700 km – hvor jeg sammen med min søn Niels skulle fiske. Vi havde 8 dage med fiskeri fra kl. 6 morgen til kl. 18. Det var en fin tur – 12 Laks ialt, 2 til mig ( mine første Laks) og 10 til Niels. Vi fiskede udelukkende med flue og Laksene blev fanget på en grøn Tana flue med sort vinge. Vi havde Laks på hver dag, men vi mistede mange. Laksene var ca. 65 – 75 cm men vi havde også større Laks på som vi ikke kunne holde i den stærke strøm.